Jeg, ligesom mange andre, er begyndt at skifte væk fra amerikanske tech-giganter. Jeg har skiftet til Linux Mint (har dog stadig Windows 11 til at spille nogle computer spil). Jeg er gradvist i gang med at skifte min mail over til Proton. Jeg prøver at vælge de rigtige privat-fokuseret platforme og tech-løsninger. Jeg har ikke noget mod lidt mere besvær, for at holde mig mere privat. Men jeg gør det mest kun fordi folk siger det er klogt?
At skifte fra amerikanske tech-giganter kan jeg godt forklare overfor mig selv. Jeg ser ikke mine værdier afspejlet i USA længere og derfor er det et etisk valg for mig at skifte væk fra deres løsninger.
Men jeg har svært ved at forklare hvorfor privatliv er vigtigt at vælge. Så derfor spørger jeg - og forhåbentligt ligger det op til lidt diskussion - Hvorfor privatliv på internettet? (Den klassiske) Er det ikke ligemeget når jeg ikke gør noget forkert/ulovligt? Er det ikke ligemeget at firmaer ved præcist hvem jeg er så de kan sælge mig flere ting? Jeg har alligevel en adblocker på, så jeg får alligevel ikke reklamere. Og reklamere, når jeg ser dem, så har de da ingen indflydelse på mig? Håber nogen har en den helt rigtige forklaring, der får det til at klikke for mig.
Jeg kan godt lide din sammenligning med ytringsfrihed og tænke det som ækvivalent til ytringsfrihed. Men jeg er fortaler for privatliv, ligesom jeg er for ytringsfrihed. Men bare fordi jeg er fortaler for ytringsfrihed/privatliv betyder det ikke at jeg føler mig nødsaget til at lave satire om Mette Frederiksen/slå mit VPN til når jeg surfer på internettet. Det er virkeligt ikke for at være på tværs, jeg synes oprigtigt det er nogle gode argumenter du giver. Men det klikker sådan ikke helt for mig alligevel. Og jeg er enig i det med brevsikkerhed, jeg ville føle mig super forarget over at postmanden/staten lige skulle læse mine breve. Logisk ser jeg sammenligningen og ækvivalensen, men alligevel, sådan følelsesmæssigt, får jeg ikke samme reaktion.
Eftersom du har oprettet det her instance, så tænker jeg du nok synes privatliv og teknologi generelt er interessant. Hvordan tænker du på privatliv? Altså hvad motiverer dig? Er det princippet eller er det mere en følelse af forsagelse ved tanken om at staten læser din virtuelle post?
I forhold til det med reklamer og adblockers, så var det skrevet lidt i spøg med at jeg ikke bliver påvirket. Selvfølgeligt bliver jeg påvirket. Men jeg er glad for at læse dit skriv om reklamer, for er skam meget enig i måden du sætter det op. Og jeg synes du gør det på en god, billedlig måde.
Det forstår jeg godt og det gør jeg da heller ikke selv. Jeg tror mere at princippet er at privatliv hele tiden skal være en mulighed og det bør være forudindstillingen. Privatliv bør være udgangspunktet, alt andet udover bør være noget du samtykker til. Jeg siger ikke at man aldrig skal samtykke og sige ja, men muligheden skal være der. Ligesom at man heller ikke hele tiden bruger retten til ytringsfrihed så bruger man heller ikke hele tiden retten til privatliv - men retten skal stadig være der!
Jeg tror det som mange, inklusive mig selv, er bange for er et samfund hvor privatliv i større og større grad bliver umuligt. Altså at valget bliver taget fra os. Det har vi set mere og mere. Det er svært at vælge Facebook fra, for så mister du forbindelsen til alle folk der er på Facebook - men samtidig krænker Facebook i stor grad deres brugeres privatliv. Der bør ikke være sådan et dilemma. Du bør kunne vælge privatliv og stadig kunne fungere i samfundet.
Det er vel en principsag, men også en smagssag. Jeg kan personligt godt lide det anonyme internet. Jeg har næsten hele mit liv befundet mig på diverse online anonyme forums eller fællesskaber. Der er noget befriende over ikke at skulle sætte sit navn og ansigt på - og dem som tror at opførslen bliver værre af anonymitet har helt misforstået det (se bare på opførslen på Facebook - ikke anonym og meget dårlig opførsel).
Jeg kan ikke tage æren for Coca-Cola-eksemplet. Det er inspireret af et lignende eksempel af Yuval Noah Harari fra hans bog 21 Lessons for the 21st Century. Jeg kan egentlig kun virkelig anbefale at læse den bog, for den kan forklare det her spørgsmål og meget mere omkring nutidens problemer end jeg kan med denne relativt korte kommentar. Her er nogle citater fra bogen jeg lige fandt, der også forklarer lidt om privatliv og hvorfor det er vigtigt (og Coca-Cola eksemplet):
(fortsat i næste billede)
Som jeg forstår det han prøver at sige her, så er pointen at når du giver dine private data til staten eller private virksomheder, så kan (og næsten altid vil) de bruge det data til at manipulere dig, og du kan ikke vide hvordan den manipulation foregår, og du vil måske ikke engang være bevidst om at du bliver manipuleret på den måde. Privatliv handler altså om at man gerne vil have kontrol over sit eget liv, i stedet for at overlade den kontrol til Coca-Cola og deslige, som desparat forsøger at manipulere dig til at købe sukkervand. Og i Coca-Colas tilfælde er det jo egentlig en ret tam ting - der er meget værre ting man kan blive manipuleret til at gøre, eller ikke gøre. Jeg vil personligt gerne selv styre mit eget liv og ikke lade andre høste min data for blot at styre mit liv for mig.
Jeg kan kun anbefale at læse bogen - faktisk alle hans bøger. De er virkelig gode.
Tak for anbefaling af læsestof!
Som altid, gode skriv, og læst fra sidelinjen, er jeg enig og deler din skepsis og tilgang til, at selveje sin data. (Af mangel på andre ord her fra morgenstunden.)