Jeg, ligesom mange andre, er begyndt at skifte væk fra amerikanske tech-giganter. Jeg har skiftet til Linux Mint (har dog stadig Windows 11 til at spille nogle computer spil). Jeg er gradvist i gang med at skifte min mail over til Proton. Jeg prøver at vælge de rigtige privat-fokuseret platforme og tech-løsninger. Jeg har ikke noget mod lidt mere besvær, for at holde mig mere privat. Men jeg gør det mest kun fordi folk siger det er klogt?
At skifte fra amerikanske tech-giganter kan jeg godt forklare overfor mig selv. Jeg ser ikke mine værdier afspejlet i USA længere og derfor er det et etisk valg for mig at skifte væk fra deres løsninger.
Men jeg har svært ved at forklare hvorfor privatliv er vigtigt at vælge. Så derfor spørger jeg - og forhåbentligt ligger det op til lidt diskussion - Hvorfor privatliv på internettet? (Den klassiske) Er det ikke ligemeget når jeg ikke gør noget forkert/ulovligt? Er det ikke ligemeget at firmaer ved præcist hvem jeg er så de kan sælge mig flere ting? Jeg har alligevel en adblocker på, så jeg får alligevel ikke reklamere. Og reklamere, når jeg ser dem, så har de da ingen indflydelse på mig? Håber nogen har en den helt rigtige forklaring, der får det til at klikke for mig.
@rngtema Jeg synes det er et stort problem at man afgiver mange data om sig selv der gør det muligt for virksomheder at analysere dig i hoved og røv og dermed faktisk kende dig bedre end du kender dig selv. Det gør manipulation og styring af hver enkelt person meget let.
Har virksomheder lyst til at skubbe folk i en bestemt retning? Det er bestemt min overbevisning at det har de. De vil gerne styre din adfærd og overbevisning, politisk såvel som økonomisk m.m.
Hvad med så noget som identitetstyveri? Jo færre ting internettet ved om dig, jo sværere er det at stjæle din identitet og udgive sig for at være dig.
Ville du være okay med at dit forsikringsselskab kunne købe en profil på dig og sætte priserne efter det?
Er det ikke ligemeget når jeg ikke gør noget forkert/ulovligt?
Edward Snowden siger det stadig meget godt:
Arguing that you don’t care about the right to privacy because you have nothing to hide is no different than saying you don’t care about free speech because you have nothing to say.
Så altså, man kan jo sammenligne med ytringsfrihed. Du er vel, når det kommer til stykket, også personligt lidt ligeglad med ytringsfrihed, ikke? Altså det er jo ikke fordi du skriver kontroversielle artikler eller laver satire eller råber højt om politiske ting på gaden. Du bruger ikke ytringsfrihed personligt. Men alligevel har de fleste mennesker i Danmark og den vestlige verden generelt en forståelse af at ytringsfrihed er godt for samfundet som helhed, selvom de ikke nødvendigvis gør personligt brug af den.
Det er præcis det samme med privatliv. Uden privatliv kan journalister ikke have hemmelige kilder. Uden privatliv kan du ikke dele ting online med dine nærmeste uden at staten eller store virksomheder følger med. Den slags er ødelæggende over for et samfund, for det udraderer enhver mulighed for modstand mod et tyrannisk styre. Privatliv er en vigtig grundpille for vores samfund, ligesom ytringsfrihed er det.
Folk forstår det måske også bedre hvis man sammenligner med fysiske breve. Af en eller anden grund har vi altid holdt brevsikkerheden i hævd, uden at stille spørgsmålstegn ved det. Brevsikkerheden er faktisk sikret i grundlovens paragraf 72! De fleste mennesker ville finde det meget grænseoverskridende hvis deres breve helt rutinemæssigt blev åbnet, læst, scannet og gemt af staten og private virksomheder. Men det er præcist hvad der foregår på mange dele af internettet - hvorfor finder vi os i det digitalt, når vi ikke gør det fysisk?
Og reklamere, når jeg ser dem, så har de da ingen indflydelse på mig?
Det er en fejlslutning at tro at man selv er immun overfor reklamer. Reklamer har masser af indflydelse på din underbevidsthed. Hvis jeg nu fx siger Coca-Cola, hvad er så de første billeder der kommer ind i dit hoved? Er det det røde logo? Er det måske en fest? Måske unge mennesker der hygger sig? Noget med musik og lys og liv? En person der drikker en flaske og tydeligvis nyder det? En rød julemand? Er det måske sådanne billeder der kommer ind i dit hoved? Måske. Det er det nok for mange.
Det man ikke får ind i hovedet først er den overvægtige mand der sidder alene derhjemme foran fjernsynet og drikker endnu en cola lige inden han får et hjerteanfald pga. de fedtklumper der har samlet sig om hans organer. Eller de børn der skriger hos tandlægen pga. huller i tænderne. Reklamerne har ikke vist de billeder og Coca-Cola gør alt hvad de kan for at du tænker på de sjove og hyggelige ting først, og ikke de dårlige ting.
Jeg har alligevel en adblocker på, så jeg får alligevel ikke reklamere.
Og det er skam også godt, men det er jo ærgerligt at vi er nået til et sted på internettet hvor det er nødvendigt at gøre. Men det er det moralske at gøre, desværre.
Jeg kan godt lide din sammenligning med ytringsfrihed og tænke det som ækvivalent til ytringsfrihed. Men jeg er fortaler for privatliv, ligesom jeg er for ytringsfrihed. Men bare fordi jeg er fortaler for ytringsfrihed/privatliv betyder det ikke at jeg føler mig nødsaget til at lave satire om Mette Frederiksen/slå mit VPN til når jeg surfer på internettet. Det er virkeligt ikke for at være på tværs, jeg synes oprigtigt det er nogle gode argumenter du giver. Men det klikker sådan ikke helt for mig alligevel. Og jeg er enig i det med brevsikkerhed, jeg ville føle mig super forarget over at postmanden/staten lige skulle læse mine breve. Logisk ser jeg sammenligningen og ækvivalensen, men alligevel, sådan følelsesmæssigt, får jeg ikke samme reaktion.
Eftersom du har oprettet det her instance, så tænker jeg du nok synes privatliv og teknologi generelt er interessant. Hvordan tænker du på privatliv? Altså hvad motiverer dig? Er det princippet eller er det mere en følelse af forsagelse ved tanken om at staten læser din virtuelle post?
I forhold til det med reklamer og adblockers, så var det skrevet lidt i spøg med at jeg ikke bliver påvirket. Selvfølgeligt bliver jeg påvirket. Men jeg er glad for at læse dit skriv om reklamer, for er skam meget enig i måden du sætter det op. Og jeg synes du gør det på en god, billedlig måde.
bare fordi jeg er fortaler for privatliv betyder det ikke at jeg føler mig nødsaget til at slå mit VPN til når jeg surfer på internettet
Det forstår jeg godt og det gør jeg da heller ikke selv. Jeg tror mere at princippet er at privatliv hele tiden skal være en mulighed og det bør være forudindstillingen. Privatliv bør være udgangspunktet, alt andet udover bør være noget du samtykker til. Jeg siger ikke at man aldrig skal samtykke og sige ja, men muligheden skal være der. Ligesom at man heller ikke hele tiden bruger retten til ytringsfrihed så bruger man heller ikke hele tiden retten til privatliv - men retten skal stadig være der!
Hvordan tænker du på privatliv? Altså hvad motiverer dig? Er det princippet eller er det mere en følelse af forsagelse ved tanken om at staten læser din virtuelle post?
Jeg tror det som mange, inklusive mig selv, er bange for er et samfund hvor privatliv i større og større grad bliver umuligt. Altså at valget bliver taget fra os. Det har vi set mere og mere. Det er svært at vælge Facebook fra, for så mister du forbindelsen til alle folk der er på Facebook - men samtidig krænker Facebook i stor grad deres brugeres privatliv. Der bør ikke være sådan et dilemma. Du bør kunne vælge privatliv og stadig kunne fungere i samfundet.
Det er vel en principsag, men også en smagssag. Jeg kan personligt godt lide det anonyme internet. Jeg har næsten hele mit liv befundet mig på diverse online anonyme forums eller fællesskaber. Der er noget befriende over ikke at skulle sætte sit navn og ansigt på - og dem som tror at opførslen bliver værre af anonymitet har helt misforstået det (se bare på opførslen på Facebook - ikke anonym og meget dårlig opførsel).
Men jeg er glad for at læse dit skriv om reklamer, for er skam meget enig i måden du sætter det op. Og jeg synes du gør det på en god, billedlig måde.
Jeg kan ikke tage æren for Coca-Cola-eksemplet. Det er inspireret af et lignende eksempel af Yuval Noah Harari fra hans bog 21 Lessons for the 21st Century. Jeg kan egentlig kun virkelig anbefale at læse den bog, for den kan forklare det her spørgsmål og meget mere omkring nutidens problemer end jeg kan med denne relativt korte kommentar. Her er nogle citater fra bogen jeg lige fandt, der også forklarer lidt om privatliv og hvorfor det er vigtigt (og Coca-Cola eksemplet):
(fortsat i næste billede)
Som jeg forstår det han prøver at sige her, så er pointen at når du giver dine private data til staten eller private virksomheder, så kan (og næsten altid vil) de bruge det data til at manipulere dig, og du kan ikke vide hvordan den manipulation foregår, og du vil måske ikke engang være bevidst om at du bliver manipuleret på den måde. Privatliv handler altså om at man gerne vil have kontrol over sit eget liv, i stedet for at overlade den kontrol til Coca-Cola og deslige, som desparat forsøger at manipulere dig til at købe sukkervand. Og i Coca-Colas tilfælde er det jo egentlig en ret tam ting - der er meget værre ting man kan blive manipuleret til at gøre, eller ikke gøre. Jeg vil personligt gerne selv styre mit eget liv og ikke lade andre høste min data for blot at styre mit liv for mig.
Jeg kan kun anbefale at læse bogen - faktisk alle hans bøger. De er virkelig gode.
Tak for anbefaling af læsestof!
Som altid, gode skriv, og læst fra sidelinjen, er jeg enig og deler din skepsis og tilgang til, at selveje sin data. (Af mangel på andre ord her fra morgenstunden.)
Jeg gør det ikke for privatliv, men fordi det er praktisk. FOSS er nemmere at arbejde med. Virksomheder med profit-incitamenter skærer i din service, og hæver gerne prisen. Proton er sgu heller ikke fri for synd eller kritik.
Vi har set hvad der sker, når en virksomhed bliver for stor til sine sko, hvilket altid ville ske i et kapitalist marked. De begynder at agere fjendtlig overfor deres kunder fordi de ved at mange ikke kan skifte, og resten er ligeglad. Der er altid mere profit at hente. De har aldrig nok.
Hvis du vil have en email der bare fucking virker 10 år i fremtiden, så skal du finde ud af en løsning der ikke involvere private aktører.
Udover det, så kan folk være ligeglad med privatliv, men det var jøderne sgu også indtil Hitler’s regime kom og tog alt den data den tyske stat havde på jøderne, og brugte det til at jage dem til verdens ende. Mette Frederiksen er ikke Hitler, men vores regering er altså ikke immun overfor misbrug af data. Data, som de i princippet ikke behøver at have, i mange tilfælde. Du kan godt være ligeglad nu, men overvej at tast din email ind på https://haveibeenpwned.com/. se hvor mange virksomheder (som regeringen også arbejder med) der har tabt din data.
Jeg har selv været udsat for datalæk igennem meningspunktet https://drkt.eu/files/ramblings/meningspunktet-dk.html - en platform som hævder at være sikker.
Hvis du er OK med at hele verden ved hvad dit password er, hvad din hund hedder, hvor dine børn går i skole, så gud være med det. Gør hvad du vil. Jeg er dog ikke, og lægger derfor ikke data ud, som jeg ikke selv er OK med at hele verden kender til.
Jeg gik lige ind og tjekkede min yahoo mail på haveibeenpwned og ærligt, var det langt bedre end jeg havde regnet med. 15 pwns siden jeg var en ung knægt. HoN og Xsplit var nogen af de første der har mistet min data, det er lidt nostalgisk næsten. Men dit argument er mere sikkerhedsorienteret og det kan jeg egentligt godt forstå. Når jeg giver min data til andre folk, så kan de i bund og grund bare miste det til “ondsindede” aktører. Og kan jo se at mine kodeord er blevet mistet. Så chancen for at nogen har haft adgang til mine kontoer er nok ret stor.
Self-hoster du også alt så eller hvordan gør du?
Jeg self-hoster meget, men services som disroot.org gør mange af de samme ting gratis, hvis man ikke gider at have en ekstra computer stående i stuen.
Addendum
Har du det OK med at Facebook agere på dine vejne, efter du er død? https://futurism.com/future-society/meta-patented-ai-die-keeps-posting
Lad være med at give dem data.
Sådan jeg forsøger at forklare det til familie, venner, og bekendte der stiller samme spørgsmål er, at det at overvågningen er digital og kan anses som ikke at være invasiv giver os det forkerte indtryk af omfanget.
For at få den samme mængde data om os i en ikke-digital verden ville kræve, at der var en der gik ved siden af os, hele tiden, hele dagen, 24/7, pg noterede sig vores opførsel, vores præferencer, hvad vi læser, vores bevægelsesmønstre, vores ytringer, hvem vi snakker med, hvem vi mødes med.
Selv hvis vi ikke havde noget at skjule, så ville det stadig være ret grænseoverskridende at opleve.
Pointen med, at man ikke har noget at skjule er også kun et øjebliksbillede. Det du gør nu, som du ikke har noget imod andre ved, som du ikke finder ulovligt/forkert, og som heller ikke er det ifølge loven i det land du er i, det kan være det bliver betragtet som ulovligt med den næste regering, eller i et land du besøger om 3-8-14 år ude i fremtiden og så er der ingen garanti for, at den handling, der var lovlig da det blev gjort af dig, ikke vil blive brugt imod dig.
Jeg kan godt se det ville være grænseoverskridende, men jeg tror simpelthen jeg har et eller andet disconnect mentalt, eller måske er det meget menneskeligt egentligt, men fordi jeg ikke “kan se” problemet så eksisterer det ikke sådan følelsesmæssigt for mig. Tror på en måde godt jeg kan rationalisere mig hen til hvorfor privatliv er vigtigt, men det er ikke noget der har en sådan reel påvirkning på mit
Jeg kan godt lide det her med at det er en fremtidssikring mod en selv, så der ikke er nogen der kan komme tilbage og pinpointe noget jeg har gjort i dag, som måske er ulovligt i fremtiden. Men jeg ryger også når jeg drikker øl, så det er ikke fordi jeg er så fremtidstænkende.
Hvad motiverer dig til at være mere privatorienteriet selv?
Eksemplet med at det kan være et problem i et andet land, er der mange der har oplevet i forbindelse med besøg i USA, fx forretningsrejser - her kan alt hvad du nogensinde har skrevet på sociale medier fremover blive brugt mod dig.
Grunden til det ikke eksisterer følelsesmæssigt for os, er nok fordi vi er meget priviligerede her i DK, og vant til at der ingen konsekvenser er. Hvis man kigger til USA lige nu, så risikerer amerikanere, der har ytret sig kritisk overfor ICE, deltaget i demonstrationer eller på anden måde været kritisk overfor Trump-regeringen, nu at det får konsekvenser for dem. Trump regeringen kan bede om data på alle der har deltaget, skrevet noget eller været på et bestemt sted på ethvert tidspunkt. Hvem ved hvad konsekvenserne ender med at være? I gamle dage, fx under Franco, blev digtere og forfattere mfl. direkte samlet sammen og henrettet, pga deres ytringer eller støtte til politiske partier.
Historien taler sit tydelige sprog.
Det er ekstremt ja, men det er ekstremerne vi i sidste ende skal beskytte os mod.
