Jeg kan godt se det ville være grænseoverskridende, men jeg tror simpelthen jeg har et eller andet disconnect mentalt, eller måske er det meget menneskeligt egentligt, men fordi jeg ikke “kan se” problemet så eksisterer det ikke sådan følelsesmæssigt for mig. Tror på en måde godt jeg kan rationalisere mig hen til hvorfor privatliv er vigtigt, men det er ikke noget der har en sådan reel påvirkning på mit
Jeg kan godt lide det her med at det er en fremtidssikring mod en selv, så der ikke er nogen der kan komme tilbage og pinpointe noget jeg har gjort i dag, som måske er ulovligt i fremtiden. Men jeg ryger også når jeg drikker øl, så det er ikke fordi jeg er så fremtidstænkende.
Hvad motiverer dig til at være mere privatorienteriet selv?




Jeg tænker også at det må skade deres projekt mere end det gavner. Jeg tror de fleste forstår at klimaproblemet er et problem. A sense of urgency tror jeg dog mangler hos de fleste, mig selv inklusivt.
Men fra samtaler med folk der går ind for nødbremsens metoder, så kommer det fra en ide om at ændring ikke kan ske uden at man forstyrrer samfundets gang. Altså det skal kunne “mærkes på danskernes hverdag” hvis der noget faktisk skal ændres. Jeg tror de lærer fra tidligere bevægelser, hvor man også har forstyrret samfundets gang. Tror dog bare det nødbremsen glemmer er at de folk der forstyrrede samfundet i tidligere bevægelser, oftest havde en form for sympati fra resten af samfundet.
Jeg tror nødbremsens metoder skaber antipati i stedet for sympati med deres sag. Desværre. For den er ret vigtig.