I forhold til elitesport så snakker vi om et forsvindende lille antal af atleter. Der var kun en enkelt transkønnet atlet i de olympiske lege. Hergie Bacyadan er biologisk kvinde og har ikke været igennem hormonterapi, og fik derfor lov til at bokse i kvindernes liga. Det har der dog ikke været debat om, nok fordi hun røg ud ret tidligt. Jeg kan ikke se hvorfor det skal være en stor politisk debat, det burde være op til hver enkelt sportsliga at ligge retningslinjer som sikre en retfærdig konkurrence, hvilket de så også bør gøre.

Der er ikke noget troværdigt bevis for at Iman Khalif skulle være andet end kvinde. Den russiske sportsorganisation som forbød hende fra at konkurrere i kvindeboksning gjorde det først efter at hun havde vundet over en tidligere ubesejret russisk bokser, og der er meget der tyder på at korruption nok har spillet en større faktor end biologi. At bruge dem som kilde er helt hen i vejret. Om de olympiske lege burde have foretaget deres egen test er anden sag, og her vil jeg anbefale en nylig episode af Genstart hvis du er interesseret i emnet.

Marie Bjerres argument for at kønsdebatten overskygger andre emner er ret langt ude, når det stort set kun er højrefløjen som bringer det på bane. Hvis hun mener at det er et problem at debatten fylder så meget, hvorfor så skrive en kronik om det? Når man søger på kønsidentitet i DR Lyd er det godt nok ikke særlig mange relevante episoder der dukker op, og generelt er det ikke min opfattelse at det fylder særlig meget i den danske debat. Det er selvfølgelig noget andet i udlandet, hvor republikanerne bruger det til at piske en stemning op i deres valgkamp.

Smart. Det er faktisk en udmærket måde at kæmpe imod datamisbrug. Det er noget jeg kommer til at gøre bevidst fremover, især på platforme hvor jeg betaler for adgangen til sprogmodellen. Det kan godt være at det er private virksomheder, og der står i deres Terms of Service at de vil bruge min data til at træne modellerne, men når de på den måde misbruger data (både fra deres brugere og gennem crawling), så mister de også retten til at kommercialisere deres produkter. At fremvise hykleriet på den her måde er faktisk en ret effektiv form for civil disobedience, endda uden at det skader enkeltpersoner. Men det virker så også kun hvis “rettighedshaverne” står frem med artikler som den her.

(Jeg har ikke læst artiklen på grund af paywall, og denne kommentar er skrevet i følelsernes vold.)

Hvad er formålet med klummen? Bilerne passer tydeligvis ikke særlig godt ind i den bydel han bor i hvis de besværliggøre andre aktiviteter som eksempelvis de grøntmarkeder han nævner. Jeg har respekt for at han bare skriver om situationen uden at udpensle hans egen holdninger, men det eneste jeg som venstreekstremist kan tænke på er at der allerede burde være et forbud mod biler i området. Når man søger på Frederiksbjerg på Google Maps kommer der ikke et billede op af en bydel, men i stedet et billede af en smal gade fyldt med biler.

Det lyder som et godt initiativ at det bliver dyrere at have beboerlicens, lidt ligesom stigningen af priser på cigaretpakker. Jeg håber at de fortsætter i den retning til at det bliver helt umuligt at have bil, eller at dem der gerne vil have bil kan finansiere underjordiske parkeringskældere, og det ikke bare blivet stoppet et sted hvor gaderne stadig er fyldt med biler.

Svinekød og kyllingekød belaster meget mindre. Kyllingekød er det bedste, og fisk belaster også væsentlig mindre

Hvordan er det egentlig med fisk? Det kan godt være at det belaster klimaet mindre, men der er konstant nyheder om miljøproblemer relateret til fiskeri (overfiskeri, bundtrawl og lignende). Vi har selvfølgelig kvoter i Europa, og man kan gå efter MSC-certificerede varer, men er det nok til at det er bæredygtigt?

Det er måske ikke skalerbart, og det kræver energi at fælde, bearbejde og transportere, men selve materialet er vel klimaneutralt. Hvorfor mener du at det er et problem?

I forbindelse med kommentarerne om personligt ansvar faldt jeg ned i et kaninhul, og besluttede mig for at estimere mit personlige CO₂e-aftryk.

Den eneste tydelige konklusion er at det er en umulig opgave at måle det. Der er rigtig mange ting man ikke kan finde tal på, og pålideligheden af kilderne er ofte tvivlsomme.

Her er mine resultater:

I alt: 3 604 kg CO₂e/år

Jeg har et ret lille forbrug da jeg ikke har en bil, jeg sjældent tager på rejser, og køber meget lidt nyt ind. Eksempelvis er min computer 9 år gammel, og de høretelefoner jeg har på hovedet fik jeg gratis for 6 år siden, hvor de allerede var ved at falde fra hinanden. Men derudover er der også en del ting jeg har ikke har formået at regne med, se blot listen længere ned i opslaget.

Hvis vi skulle nå Parisaftalens 1.5° mål måtte hver person dog kun udlede 2.3 ton CO₂ om året.

Fejl og mangler

Her er nogle af de ting jeg ikke kunne finde tal til at estimere:

• Husholdning (affaldsposer, bagepapir)
• Boligudstyr (møbler, køkken- og haveredskaber)
• Andel af kollektivt forbrug (infrastruktur, sundhedsvæsen, folketingssalen)

Der er sikkert en masse ting jeg stadig har glemt, eksempelvis burde det være muligt at finde tal på hårde hvidevare.

Ifølge min kilde for udledningen på mad (Den store klimadatabase) skulle både emballage og transport være medregnet, men inkludere det eksempelvis også kølediskenes strøm i butikkerne og mad der bliver smidt ud fordi det er for gammelt? I forvejen blev jeg nødt til at gange resultatet med 1.5 før udledningen fra mit madforbrug var sammenlignelige med andre kilder, hvilket nok også siger noget om kvaliteten af mit estimat.

Internettet

Den største udfordring har været internettet (datacentre og netværksinfrastruktur). Ifølge mine første beregninger, hvor jeg brugte de første Google-resultater som kilde (Carboon Footprint of the Internet, 8 Billion Trees), skulle det angiveligt være næsten en fjerdedel af mit aftryk. Her er det vigtigt at påpege at jeg har ganget gennemsnittet med tre for at nå frem til mit forbrug, da jeg er internet power user (aka. basement dweller).

Det resultat var jeg skeptisk over, så i forsøg på at finde den bagvedliggende kilde nåede jeg frem til en metaanalyse (The real climate and transformative impact of ICT), hvor det tydede på at tallet i høj grad bestod af user devices og TVer, som allerede er medregnet i mit forbrug (el og elektronik).

I sidste ende brugte jeg Malmodin & Lundén, 2018 og indregnede kun tallene for datacentre og netværk. Det resulterede i at aftrykket faldt fra 981 kg/år til 231 kg/år

Link til regneark med kildeangivelse

Det var godt nok en uambitiøs rapport, som overhovedet ikke formår at fokusere på de relevante faktorer i diskussionen. Når der bliver klaget over løn i relation til arbejdsvilkår, så hjælper det jo ikke noget bare at producere en rapport hvor man sammenligner på baggrund af LEU (ledelsesansvar, erhvervserfaring og uddannelsesniveau).

Man kunne eksempelvis have undersøgt de forskellige faggruppers arbejdstider, både i forhold til forudsigelighed og fordeling henover døgnet. Det ville også have været relevant at afdække arbejdsvilkårene gennem “trivselsundersøgelser”, hvor man blandt andet kunne se på selvrapportering af stressniveauer, og hvordan det varierer mellem faggrupperne.

Idékataloget som bliver præsenteret i rapporten er gentagende og ukonkret, og består primært af opfordringer til at løndannelsen skal ske på baggrund af diverse indikatorer, samt styrke grundlaget for lokal løndannelse.

Når der er blevet brugt to år på sådan en rapport kunne man godt have højere forventninger.

Her er den mest relevante graf fra rapporten, hvis det skulle være af interesse: