Hvis man fraregner det genetillæg, som mange sygeplejersker får pga. skæve arbejdstider, så ligger sygeplejerskernes løn lidt lavere end den burde. Dertil kommer at man nok kan diskutere om genetillægget er passende - det ville sikkert kræve en undersøgelse i sig selv.
Ja. Problemet er ikke hvor mange kr. der kommer til udbetaling. Det er at de skal arbejde på alle tider af døgnet og helligdage for at komme derop, hvor det er sammenligneligt med almindelige 8-16 jobs. Jeg ville også forvente mere i løn hvis jeg skulle sidde på kontoret til midnat eller juleaften.
Hvis ikke det der er bestilt arbejde, så er det fandme dårligt arbejde.
Man tager deres fulde løn med tillæg og gør det op imod, hvad andre får for et 37 timers 8-16 job, og konkluderer at det måske endda får for meget i løn.
Man burde jo netop medtage at sygeplejerskerne i nogle tilfælde har nogle arbejdsskemaer der berettiger overtidsbetaling og genetillæg.
Tror helt sikkert det er bestilt arbejde. Det passer perfekt ind i regeringens spin på situationen. Måske den er lavet med AI ligesom ministerens forslag til at erstatte de mange sygeplejersker der falder fra fordi de ikke kan se meningen i umulige arbejdsvilkår til almindelig løn?
Som jeg forstår det på dem jeg kender der lige er blevet sygeplejersker, så er lønfordelingen helt skæv. De gode lønninger kommer vist med ancienniteten. Det er dog et internt problem i DSR og ikke med arbejdsgiveren, da sygeplejersker med høj anciennitet ikke vil opgive deres løn.
Det var godt nok en uambitiøs rapport, som overhovedet ikke formår at fokusere på de relevante faktorer i diskussionen. Når der bliver klaget over løn i relation til arbejdsvilkår, så hjælper det jo ikke noget bare at producere en rapport hvor man sammenligner på baggrund af LEU (ledelsesansvar, erhvervserfaring og uddannelsesniveau).
Man kunne eksempelvis have undersøgt de forskellige faggruppers arbejdstider, både i forhold til forudsigelighed og fordeling henover døgnet. Det ville også have været relevant at afdække arbejdsvilkårene gennem “trivselsundersøgelser”, hvor man blandt andet kunne se på selvrapportering af stressniveauer, og hvordan det varierer mellem faggrupperne.
Idékataloget som bliver præsenteret i rapporten er gentagende og ukonkret, og består primært af opfordringer til at løndannelsen skal ske på baggrund af diverse indikatorer, samt styrke grundlaget for lokal løndannelse.
Når der er blevet brugt to år på sådan en rapport kunne man godt have højere forventninger.
Her er den mest relevante graf fra rapporten, hvis det skulle være af interesse:
LEU-afvigelser hhv. med og uden genetillæg
Grafen kommer fra side 171 i Lønstrukturkomitéens rapport: https://www.loenstrukturkomiteen.dk/media/mmaotofy/loenstrukturkomite-ns-hovedrapport_juni-2023.pdf
Fra artiklen:
*- På de præmisser, ekspertgruppen har analyseret lønstrukturen på, der konkluderer de, at sygeplejerskerne og jordmødrene får det, de skal have, siger Jes Søgaard.
Og netop som den nyhed ikke kan blive værre for landets sygeplejersker, så når komitéen faktisk frem til, at sygeplejerskerne lønmæssigt får lidt for meget, forklarer professoren.
Det er i stedet “pædagogmedhjælpere”, “rengøringsassistenter” og “ernæringsassistenter”, der halter mest lønmæssigt efter, står der i udkastet til den endelige rapport.
Omvendt får faggrupper som “politibetjente”, “skolelærere” og “yngre læger” en del for meget i løn.*
Hvordan er de kommet frem til at sygeplejersker får det de skal have? Hvilke parametre ligger til grund for konklusionen? Og hvordan vurderer de at nogle får for meget? Og hvorfor får pædagogmedhjælpere for lidt? De får da en ok løn for ufaglært arbejde.
DR Nyheder er i besiddelse af et lækket udkast til rapporten hvor det fremgår, at ekspertgruppen har set på “ledelsesansvar”, “erhvervserfaring” og “uddannelseniveau” for at vurdere lønnen for de enkelte faggrupper i det offentlige.
Burde man ikke også se på arbejdsvilkår? Det er jo ikke fair at ledelsen sidder og har det fint og får høj løn samtidig med at sygeplejerskerne går ned med stress med en lav løn.
