Som helt nyslået politisk ordfører for Enhedslisten giver Pelle Dragsted sit bud på, hvordan venstrefløjen kan rejse sig, efter at Socialdemokratiet er »gået over på modstanderholdet«.
Tja, selvom de radikale typisk går meget op i økonomi, så er de som regel enormt venstreorienterede på de vigtige områder. Forskellen ligger nok mere i, at de snakker om hvad der er råd til, eller mere præcist, hvordan vi skal få råd til det. Lige nu er de nok de eneste voksne på rød stue. Det sagt, så ved jeg ikke om de tør gå langt nok, af frygt for at økonomien ramler. Men på en politisk scene, der kan de måske nemmere få andre lande med på idéen end hvis vi sender den yderste venstrefløj på diplomatiske missioner.
Det gør dem ikke venstreorienterede at de går ind for klima; traditionelt set er Venstre/Højre økonomisk. I stedet kan man diskutere hvor de ligger på en Minervamodel; der vil de ikke umiddelbart adskille sig stort fra Moderaterne.
Åh jeg bliver træt af voksen/børn retorikken, jeg ved ikke hvad du vil med den udover at nedgøre andres argumenter uden at sætte dig ind i dem? Hvad er der barnligt i Enhedslistens tilgang til en reformation af det økonomiske system? Hvor er det røde i de Radikales? Hvor er det voksne?
Hov, det var ikke ment nedgørende, selvom det nok godt kan tolkes sådan. Jeg har selv stemt på enten enhedslisten eller de radikale de sidste par gange, og har klart en fod i rød lejr. Kommentaren var mere møntet på at den yderste venstrefløj har tendenser til en stram retorik på mange måder, men ikke ønsker at gå i dybden med økonomien bag. Og selvom de fleste problemer kan løses kreativt uden at skulle investere nævneværdigt i budgettet, så er det historisk ikke sådan vi tilgår tingene herhjemme.
Jeg ved ikke om jeg er skuffet over socialdemokraternes skift til blå blok, det var trods alt uundgåeligt. Man kan selvfølgelig være håbefuld på at det ryster posen, men også være bekymret for at midterkonstellationen kan sætte sig tungt på magten uden udfordring. Vi må vel vente og se.
Godt ord igen! Sorry, det udtryk er lidt en øm tå! Jeg tror også at jeg personligt foretrækker ideer, idealer og visioner over “realpolitik”. Jeg er med på hvad du mener, men synes egentlig de ofte er ret upfront omkring hvordan man kan finde pengene. Men det vil kræve store omvæltninger her og globalt.
Jeg er helt enig, er ikke specielt skuffet eller overrasket over Socialdemokratiet, men håber på at det ryster posen.
Tja, selvom de radikale typisk går meget op i økonomi, så er de som regel enormt venstreorienterede på de vigtige områder. Forskellen ligger nok mere i, at de snakker om hvad der er råd til, eller mere præcist, hvordan vi skal få råd til det. Lige nu er de nok de eneste voksne på rød stue. Det sagt, så ved jeg ikke om de tør gå langt nok, af frygt for at økonomien ramler. Men på en politisk scene, der kan de måske nemmere få andre lande med på idéen end hvis vi sender den yderste venstrefløj på diplomatiske missioner.
Det gør dem ikke venstreorienterede at de går ind for klima; traditionelt set er Venstre/Højre økonomisk. I stedet kan man diskutere hvor de ligger på en Minervamodel; der vil de ikke umiddelbart adskille sig stort fra Moderaterne.
Åh jeg bliver træt af voksen/børn retorikken, jeg ved ikke hvad du vil med den udover at nedgøre andres argumenter uden at sætte dig ind i dem? Hvad er der barnligt i Enhedslistens tilgang til en reformation af det økonomiske system? Hvor er det røde i de Radikales? Hvor er det voksne?
Hov, det var ikke ment nedgørende, selvom det nok godt kan tolkes sådan. Jeg har selv stemt på enten enhedslisten eller de radikale de sidste par gange, og har klart en fod i rød lejr. Kommentaren var mere møntet på at den yderste venstrefløj har tendenser til en stram retorik på mange måder, men ikke ønsker at gå i dybden med økonomien bag. Og selvom de fleste problemer kan løses kreativt uden at skulle investere nævneværdigt i budgettet, så er det historisk ikke sådan vi tilgår tingene herhjemme.
Jeg ved ikke om jeg er skuffet over socialdemokraternes skift til blå blok, det var trods alt uundgåeligt. Man kan selvfølgelig være håbefuld på at det ryster posen, men også være bekymret for at midterkonstellationen kan sætte sig tungt på magten uden udfordring. Vi må vel vente og se.
Godt ord igen! Sorry, det udtryk er lidt en øm tå! Jeg tror også at jeg personligt foretrækker ideer, idealer og visioner over “realpolitik”. Jeg er med på hvad du mener, men synes egentlig de ofte er ret upfront omkring hvordan man kan finde pengene. Men det vil kræve store omvæltninger her og globalt.
Jeg er helt enig, er ikke specielt skuffet eller overrasket over Socialdemokratiet, men håber på at det ryster posen.