• 0 Posts
  • 11 Comments
Joined 1 year ago
cake
Cake day: July 13th, 2023

help-circle
  • Jeg gætter på at det er resultatet af kommunesammenlægningerne. Der var måske et større spring fra kommunalpolitik til amterne, end der er nu fra kommunerne til regionerne, men til gengæld er det sværere at få foden i døren i kommunerne. Det medfører sandsynligvis større krav til både professionalisme og tidsforbrug, og det skræmmer wannabe-politikere og løsgænger-idealister væk. Og ikke mindst er der markant større konkurrence om posterne i de etablerede partier.

    Måske spiller fremdriftsreformen også ind, at de unge bliver presset gennem uddannelsessystemet. Lige så vel som der er færre frivillige i f.eks sportsklubber, som spejderledere og den slags, så er der heller ikke tid til at være fodsoldat i de politiske partier. Men det skulle jo efter sigende være [mere effektivt].


  • Forbud fungerer aldrig, og kan tvært imod have en negativ effekt. Bedste eksempel er nok alkoholforbudet i USA, der var så upolulært at det kun holdt i 3 år, og de har stadig problemer med den organiserede kriminalitet der opstod som følge. Jeg kan garantere at et tobaksforbud bare vil medføre massive indtægter til rockere og bander og hvem der ellers har ressourcer og netværk til at organisere smugling og salg.

    Derudover er priserne allerede hævet så meget, at det har krydset smertegrænsen for de fleste rygere. Det har faktisk nået et punkt, hvor man af princip bør købe smuglersmøger, ikke for at spare pengene, men i protest mod afgifterne. Prisstigninger er en doven og uinspireret indsats, der kun påvirker de svageste i samfundet. Hvis man vil forebygge rygning, så er der mange og bedre måder at gøre det på.

    Hvad angår lugtgener i det offentlige rum, så har jeg ikke meget til overs for folks brok. Jeg anerkender at det generer, men det er der altså mange ting der gør. Og hvis vi først starter på den glidebane, som det er at forbyde ting som hovedparten ikke bryder sig om, så er det kun et spørgsmål om tid før turen kommer til ting man selv holder af. Mit gæt er at når rygerne er nedkæmpet, så bliver det de overvægtige bagefter, og før eller senere går vi efter det harmløse såsom fortnite eller curling eller whatever. Uanset hvad, så er det udansk og lugter af fascisme.






  • Jeg er stadig ved at vænne mig til feddit. Men en ting, der vælter min skorsten, det er at alting åbnes i samme fane. Hvilket vil sige, at hvis jeg åbner en pæl, så er jeg nødt til at starte forfra med min doomscrolling efter den er læst. Det samme gælder links, der helt forlader feddit. Jeg har ikke fundet en løsning i indstillingerne, men det kan naturligvis være fordi jeg er en træt, gammel dreng.

    Er det noget vi eventuelt selv kan kringle? Jeg er en hæderlig programmør med en del fritid for tiden, men har ikke erfaring med webudvikling.


  • Hov, det var ikke ment nedgørende, selvom det nok godt kan tolkes sådan. Jeg har selv stemt på enten enhedslisten eller de radikale de sidste par gange, og har klart en fod i rød lejr. Kommentaren var mere møntet på at den yderste venstrefløj har tendenser til en stram retorik på mange måder, men ikke ønsker at gå i dybden med økonomien bag. Og selvom de fleste problemer kan løses kreativt uden at skulle investere nævneværdigt i budgettet, så er det historisk ikke sådan vi tilgår tingene herhjemme.

    Jeg ved ikke om jeg er skuffet over socialdemokraternes skift til blå blok, det var trods alt uundgåeligt. Man kan selvfølgelig være håbefuld på at det ryster posen, men også være bekymret for at midterkonstellationen kan sætte sig tungt på magten uden udfordring. Vi må vel vente og se.