Ovenstående er en letter omskrivning af følgende citat fra selve dommen:
“Højesteret finder ud fra en vurdering af, hvilket hjemmelskrav der i dag må stilles ved indgreb
af den pågældende karakter i borgernes rettigheder, at flagbekendtgørelsens forbud mod at
flage med fremmede landes nationalflag ikke har den nødvendige hjemmel i resolutionen fra
1833, som blev udstedt af kongen under enevælden, eller i sædvaneretlige betragtninger.”
Højesteret finder, at vurderingen af, om en handling kan straffes efter straffelovens § 110 c,
stk. 1, ikke kan foretages uden at inddrage, hvad der på gerningstidspunktet må anses for at
kunne skade Danmarks forsvars- og neutralitetsforanstaltninger. Efter Højesterets opfattelse
kan borgeres flagning med fremmede landes nationalflag i dag i almindelighed ikke anses for
en overtrædelse af et forbud til ”værn for statens forsvars- eller neutralitetsforanstaltninger”
som anført i § 110 c, stk. 1.
Generelt er anklagemyndigheden blevet fejet helt ned af bordet i den dom.
Spændende.
Indgreb i borgernes rettigheder kan ikke ske alene på baggrund af kongelige resolutioner fra enevældens tid eller fordi “det plejer vi at gøre”.
Det lyder som en fornuftig balance.
Men det er godt nok en omfattende administrativ ændring Højesteret der gennemførte med et pennestrøg.
Ovenstående er en letter omskrivning af følgende citat fra selve dommen:
“Højesteret finder ud fra en vurdering af, hvilket hjemmelskrav der i dag må stilles ved indgreb
af den pågældende karakter i borgernes rettigheder, at flagbekendtgørelsens forbud mod at
flage med fremmede landes nationalflag ikke har den nødvendige hjemmel i resolutionen fra
1833, som blev udstedt af kongen under enevælden, eller i sædvaneretlige betragtninger.”
Den her fra dommen er også interessant:
Generelt er anklagemyndigheden blevet fejet helt ned af bordet i den dom.