Meta har netop fået patent på en KI, der kan simulere en afdød eller fraværende brugers aktivitet på sociale medier, inklusiv indlæg, kommentarer, likes og de snakker om brugen af stemme- eller videokald.

Teknologien trænes på brugerens historiske data og kan således “holde liv” i en profil, selv når personen ikke længere er til stede, eller blot tager en lang pause fra platformen

Ifølge Meta handler det om at mindske den “alvorlige og permanente” påvirkning, det har på et netværk, når en bruger forsvinder… især hvis vedkommende er død. Altså WTF?

Er det her virkelig en service til de efterladte, eller er det en måde at fastholde brugere og data på platformen, selv efter livet? Meta understreger, at patentet kun er “konceptuelt” og ikke nødvendigvis bliver udviklet, meeeeen hvem ejer vores digitale identitet når vi ikke længere er her? Og hvem har ret til at “tale” på vores vegne eller simulere os?

Teknologien åbner for en ny æra af “grief tech” (ja det hedder det!) eller på dansk “sorgens teknologi" IMO bare "digital efterliv”, hvor grænsen mellem minde og manipulation bliver sløret. Hvad betyder det for vores privatliv, når en algoritme kan efterligne os så præcist, at vores venner og familie måske ikke engang kan skelne det fra den rigtige person? Og hvad med de følelsesmæssige konsekvenser for de efterladte.

Meta har udtalt, at de ikke har planer om at implementere teknologien, meeeeen patentet er alligevel et tegn på, hvor langt tech-giganter er villige til at gå for at udnytte vores data – selv efter vores død.

Min egen holdning: Dette er ikke bare en teknologisk nyskabelse det er en syret glidebane, der kun kan føre til en hel masse unødig sorg, bureaukratisk bøvl og etisk forvirring. At lade en algoritme overtage en afdød persons stemme og identitet er ikke bare en krænkelse af den enkeltes ret til at blive glemt, men også en risiko for at forlænge og forvride sorgprocessen for de efterladte. Hvem har egentlig gavn af, at en KI fortsætter med at “like” indlæg eller skrive kommentarer i en afdød persons navn?

Derudover åbner det op for et mareridt af juridisk og praktisk bøvl: Hvem ejer rettighederne til en digital efterligning? Hvem kan kræve den slettet, og hvordan håndterer man situationer, hvor KI’en begynder at opføre sig på måder, den afdøde aldrig ville have gjort? Og hvad med de tilfælde, hvor KI’en bliver brugt til at manipulere eller udnytte de efterladte; bevidst eller ubevidst?

Teknologien rejser også et grundlæggende spørgsmål om, hvor langt vi er villige til at lade tech-giganter gå for at udnytte vores mest personlige data. Når grænsen mellem menneske og maskine udviskes, risikerer vi at miste noget fundamentalt: vores ret til at bestemme over vores egen historie og eftermæle.

      • Nangijala@feddit.dk
        link
        fedilink
        arrow-up
        5
        ·
        6 days ago

        Den er bestemt værd at se. Især den første håndfuld sæsoner. De senere sæsoner er uinspirerede og pænt dårlige, hvis jeg husker rigtigt. Holdt i hvert fald op med at se den omkring sæson 5.

        Hvis du giver dig i kast med serien, så husk også White Christmas og Bandersnatch, som er nogle bonusforældre, der står udenfor sæsonerne. Begge er et kig værd. Bandersnatch er en interaktiv film, men jeg ved ikke om den stadig er tilgængelig. Det var i hvert fald et sjovt eksperiment at forsøge at lave en “choose your own adventure”-film. White Christmas er generelt anset for at være en af de bedste Dark Mirror-projekter. De første tre sæsoner er de bedste.🤗

          • Nangijala@feddit.dk
            link
            fedilink
            arrow-up
            3
            ·
            6 days ago

            Skal lige irettesætte mig selv for jeg kan se jeg blev ved med at kalde den Dark Mirror af en eller anden grund, men den hedder jo Black Mirror. Silly me xD

            Og det forstår jeg godt, men man kan faktisk godt få serien på dvd i box-set, så man behøver slet ikke Netflix for at kunne se den. Det næste bliver selvfølgelig at finde en side man kan købe den fra, som ikke er Amazon.

            Man kan få sæson 3 på faraos cigarer, og kan teknisk set også få sæson 4, hvis man vil, men ser ud som om de andre sæsoner ikke er derinde ligenu.

            Det gør i øvrigt ingenting fordi det er en antologi-serie så alle episoder er deres egen stand alone fortælling. Så det gør i teorien intet hvis du starter med sæson tre og finder de andre sæsoner senere hvis det ender med at være noget for dig.

            • Sommerhaven@feddit.dkOP
              link
              fedilink
              arrow-up
              4
              ·
              6 days ago

              Årh tak, Black Mirror. Tjek. Jeg tror måske jeg ender med, at finde dem et andet sted 🤫 hvis det så, er værd at smide pengene efter. Så bestiller jeg igennem fx faraos

    • Nangijala@feddit.dk
      link
      fedilink
      arrow-up
      3
      ·
      6 days ago

      Literally was, yes, and I immediately thought of it as well.

      I think you’re thinking of the Be Right Back episode from 2013. From Wikipedia:

      “Be Right Back” had two sources of inspiration: the question of whether to delete a dead friend’s phone number from one’s contacts and the idea that Twitter posts could be made by software mimicking dead people.

  • RKL@feddit.dk
    link
    fedilink
    arrow-up
    4
    ·
    6 days ago

    Dead Internet får pludselig en ny betydning

    Tiden er inde til at forlade internettet og belønne virkeligheden omkring os med vores opmærksomhed i stedet.

    • SorteKanin@feddit.dkM
      link
      fedilink
      arrow-up
      5
      ·
      6 days ago

      Jeg synes nu ellers ikke internettet har gjort noget. Mark Zuckerberg har dog. Synes hellere vi bør afskaffe alle de forfærdelige steder som Facebook så vi kan få et internet der er godt for os alle og ikke kun beriger de få på bekostning af alle andre.

      • RKL@feddit.dk
        link
        fedilink
        arrow-up
        3
        ·
        6 days ago

        Internettet har ikke gjort noget nej, men problemet idag, er at alt indhold og information efterhånden er placeret på platforme, afskærmet fra hinanden og den frie bevægelighed. Youtube, Meta, Discord etc etc. Google og GhatGPT serverer AI summarys så ingen længere behøver besøge de faktiske sider som de refererer til, hvilket undergraver deres eksistensberettelse og efterlader et internet uden nye menneskelige input. Så jeg giver dig helt ret. Tiden er inde til at forlade “internettet, som vi kender det idag” og tage det tilbage fra de store platforme. Feddit her er et glimrende eksempel på det, og det giver mig håb for at det nok skal blive godt igen.

  • Nangijala@feddit.dk
    link
    fedilink
    arrow-up
    3
    ·
    edit-2
    6 days ago

    Hver dag bliver Dark Black Mirror mindre sort satire og mere virkelighed.

    Det her tiltag er sådan noget kun psykopater vil indføre, men man skal sgu næsten også være psykopat for at være i den industri. Puha

  • bobslaede@feddit.dk
    link
    fedilink
    dansk
    arrow-up
    3
    ·
    6 days ago

    Hvorfor bliver dette opslag ned-duttet?
    Hvis det er fordi man er uenig i enten overskriften, eller brødteksten, så kan man undlade at opdutte, men opslaget passer vel meget godt i Teknologi kategorien, så en ned-dut virker mærkelig?

      • olepoulsen@friendica.dk
        link
        fedilink
        arrow-up
        3
        ·
        6 days ago

        @bobslaede @Sommerhaven Jeg synes det er en ganske udmærket artikel, men jeg bryder mig ikke om digital udødelighed.

        Sjovt at blive spurgt om hvorfor man ned-dutter. Jeg er aldrig blevet spurgt om hvorfor jeg up-dutter.

        • Sommerhaven@feddit.dkOP
          link
          fedilink
          arrow-up
          4
          ·
          6 days ago

          Så selve udtrykket “digital udødelighed”?

          Jeg har også tænkt over hvorfor det lige betød så meget for mig med en ned-dut. Jeg bruger ikke op dut særlig tit selv. Men alligevel, så havde jeg brug for en forklaring her. :)

        • SorteKanin@feddit.dkM
          link
          fedilink
          arrow-up
          2
          ·
          6 days ago

          jeg bryder mig ikke om digital udødelighed

          Men er det ikke stadig værd at diskutere? Eller er det fordi du foretrækker slet ikke at have det i dit feed? Spørger bare, jeg er bare nysgerrig :)

          • olepoulsen@friendica.dk
            link
            fedilink
            arrow-up
            4
            ·
            6 days ago

            @SorteKanin Jeg bliver mere og mere forundret. Den her slags spørgsmål får jeg på ingen måder når jeg op-dutter. Trods at op-dutte på ingen måder fortæller noget om hvad jeg kan lide.

            • Nangijala@feddit.dk
              link
              fedilink
              arrow-up
              5
              ·
              6 days ago

              Tror det er fordi at når vi neddutter, så er det et udtryk for at vi ikke ønsker den slags indhold i gruppen og ikke om vi personligt kan lide emnet eller ej.

              Der er rigtig mange ting der bliver postet herinde som jeg ikke kan lide personligt, men som er gode emner til at starte en debat om, så jeg opdutter og argumenterer mine holdninger i tråden bagefter.

              Jeg tror faktisk kun jeg ville neddutte noget hvis folk begyndte at dele porno eller hængte en privatperson ud eller et eller andet, andet der strider imod feddits værdier.

              Håber der giver mening :D

              • olepoulsen@friendica.dk
                link
                fedilink
                arrow-up
                4
                ·
                6 days ago

                @Nangijala Jeg kender / kendte overhovedet ikke til det med at noget bliver sorteret udfra likes eller dislike.

                Men jeg har tit været i tvivl om hvad det egentlig er folk kan lide når de op-dutter. Er man enige, er det godt oplæg, føler mig sig beriget, er det sjovt eller hvordan opfattes det. Og jeg kan selv finde på at updutte af alle mulige grunde.

                Det meste er det jeg ikke kan lide springer jeg over af den simple grund at det ikke interesserer mig. Men i nærværende opslag er der noget der sådan set interessere mig, jeg er modstander er big tech, og de kommer så med et produkt som jeg synes er helt og aldeles afskyeligt. Så det fik lige en down dut.

                • Nangijala@feddit.dk
                  link
                  fedilink
                  arrow-up
                  4
                  ·
                  6 days ago

                  Jeg kan sagtens følge dig haha. Jeg har selv ser nogle posts en gang imellem hvor indholdet - som blot er et link til en artikel - er noget som jeg går stærkt imod, men jeg opdutter det alligevel fordi det tit er et emne, som fortjener en god debat og jeg er også positivt stemt overfor at posteren har fundet artiklen og delt den med os andre. Så det er der forskellen ligger for mig.

                  Jeg opdutter også af alle mulige forskellige årsager, men fælles for alle mine opduts er at jeg gerne vil sende et signal til posteren om at deres indsats er værdsat og at jeg er glad for at de tager tid ud af deres dag for at bidrage til fællesskabet med en nyhed, en debat, et sjovt billede, en oplevelse etc.

                  Sådan lidt en “don’t kill the messenger” tilgang. Det er sådan jeg gør det og tror der er flere der benytter det mindset når de er på feddit.

                  Og faktisk er det her en ret interessant debat for når jeg ser at noget bliver nedduttet herinde så har jeg altid lyst til at vide hvad der fik dem til at neddutte. Er der noget indhold de er utilfredse med eller har de en anden tilgang til op og neddutter eller er det en helt tredje ting? Så jeg synes faktisk det her er lidt spændende at høre fra “hestens egen mund” eller hvad man nu siger. For ellers er det aldrig rigtig noget vi taler om herinde og jeg kan selvfølgelig kun svare for mig selv når jeg siger at jeg helst vil have at alle føler at de har en god oplevelse herinde.

                  Ps: emnet i denne tråd er er i øvrigt helt enig med dig i er totalt fucked. Hvornår går de tech giganter nok over stregen tol at en hammer falder så deres enevælde kan blive knækket, altså? 😭

                • Klorofyl@feddit.dk
                  link
                  fedilink
                  arrow-up
                  3
                  ·
                  edit-2
                  6 days ago

                  Se det som en form for demokratiseret indholds-udvælgelse. I stedet for at én person eller en algoritme bestemmer, hvad der er vigtigt eller bedst indhold, overlades beslutningen herom til fællesskabet.

                  Som jeg ser systemet, skal det bruges til upvote relevante indlæg og nedvote urelevante indlæg. Du kan sagtens være uenig i et indlæg. Men hvis det er et godt, informativt indlæg, bør det få en opdut, da det bidrager til fællesskabet.

                  Hvis folk flittigt neddutter ting de er uenige i, opstår der også hurtigt ekkokammer-effekt.

                  Man kan også neddutte indhold der går mod reglerne på forum eller direkte mod loven, eller hvis det er stødende, unødigt provokerende eller rascistisk.

                  Bidrager indlægget med noget positivt til fællesskabet = op.

                  Er indlægget destruktivt, ulovligt, mod reglerneb osv = ned.

                  Btw har vi ikke en kultur for at nedvote særlig meget her inde. Når der kommer nedvotes, er det ofte tydeligt hvorfor. Tror det er derfor folk undrede sig.

                • SorteKanin@feddit.dkM
                  link
                  fedilink
                  arrow-up
                  2
                  ·
                  6 days ago

                  Men i nærværende opslag er der noget der sådan set interessere mig, jeg er modstander er big tech, og de kommer så med et produkt som jeg synes er helt og aldeles afskyeligt. Så det fik lige en down dut.

                  Jeg kan godt se at det giver mening hvis ikke op og neddutter gør noget i forhold til sorteringen. Jeg tror det gængse på Lemmy ville være at opdutte i det tilfælde - altså det er noget der interesserer dig som du er imod (og OP har jo også skrevet en lang tekst omkring emnet som heller ikke er særlig positivt stemt), så umiddelbart lyder det som noget du finder relevant at debatere og snakke om. Så altså opdut, for så vises det til flere andre brugere. Mens at neddut vil gøre at det vises til færre brugere. Men nu er det ikke fordi jeg siger noget er rigtigt eller forkert og det kommer nok an på hvilken fedivers software man bruger.

                  Måske er det også forkert at Lemmy bruger “Like” og “Dislike” til at betyde “Vote up” og “Vote down” - de burde måske være separate ting? Så man kan “Dislike” noget samtidig med at “Vote up” så flere folk ser det. Men det bliver en lidt teknisk diskussion så.

            • SorteKanin@feddit.dkM
              link
              fedilink
              arrow-up
              4
              ·
              edit-2
              6 days ago

              Måske er det fordi jeg bruger Lemmy, hvor op- og neddutter jo bestemmer hvordan indhold sorteres. Dvs. at indhold der bliver opduttet kommer først og indhold der bliver nedduttet bliver frasorteret. Jeg ved ikke om det har nogen indflydelse på Friendica (men hedder det ikke “synes godt om” og “synes ikke godt om”? Så fortæller det vel noget om hvad du kan og ikke kan lide, eller hvad? 🤷).

              Pga. den måde op og neddutter bestemmer sorteringen, så er der nogen folk der synes at det ikke er god skik at neddutte ting bare fordi man er uenig med det, da det reducerer debatten til et popularitetsspørgsmål - så handler det mere om hvilke svar der er mest populære, frem for faktisk at lære noget af hinanden gennem debatten. Den gode skik er derimod at opdutte ting som tilføjer noget eller bidrager med indhold eller viden eller hvad man ellers sætter pris på, mens neddutter kun bruges til ting der ikke bidrager med noget (spam, trolling, osv.).

              Sådan er der i hvert fald nogle der ser på det, jeg siger ikke at det er rigtigt eller forkert. Det er ikke noget vi har snakket særlig eksplicit om på Feddit.dk, men det burde vi måske.

              Hvis ikke neddutter har nogen effekt på Friendica kan jeg godt se at spørgsmålet måske er meget meningsløst derover.

              • Sommerhaven@feddit.dkOP
                link
                fedilink
                arrow-up
                4
                ·
                6 days ago

                Interresant samtale omkring det, især hvordan vi kan (mis)forstå hinandens intentioner og brug af det.